01 Sceneudstyr

Følg os

ET ALSIDIGT OG SPIRENDE FÆLLESSKAB

Sparring, der sikrer at du når i mål med dit projekt på Lolland

I The Green House findes ikke blot nogle af Lollands skarpeste hoveder, men også nogle søde mennesker. Det er bl.a. musikere, sælgere, fotografer, forretningsudviklere, kunstnere, gartnere, der er en del af netværket. Et alsidigt og spirende fællesskab, der kan hjælpe dig både med at komme på plads på Lolland og med at nå i mål med dit projekt.

Bliv medlem for blot 59 kr. om måneden for at blive en del af crewet ved at blive medlem. Alternativt, kan du kontakte os, hvis du leder efter specifikke kompetencer eller har brug for at kompetent sparring til dit projekt.

Det er flot, at det er lykkedes at skabe et så åbent, levende og inviterende sted.

Anne Gyrite Schutt, Besøgende i The Green House

The Green House er et sted hvor kreativiteten blomstrer, og et sted hvor jeg nyder – og har nydt – at komme. Jeg oplever, at når man er ung og bor på Lolland, så er mulighederne begrænsede. Og i The Green House er der netop ingen grænser for udfoldelse. Det er nytænkende, kreativt og fuld af spændende og søde mennesker.

Selma, Tidligere gymnasieelev med sabbatår

The Green House er for Maribo et spirende projekt, hvor alle kan komme med hvad de har lyst til, stort eller småt er uden betydning men for den enkelte kan en lille ting være meget stor, når man f.eks. søger hjælp eller vejledning… Maribo Handel har idet små samarbejdet med The Green House og det samarbejde vil uden tvivl vokse.

Birger Christensen, Formand Maribo Handel
Nyt iværksætter co-working medlemstilbud

DKK 299 per måned ved køb inden d. 31/1 2021

03 Ofte stillede spørgsmål

Følg os

Ofte Stillede Spørgsmål

Du kan booke The Green House alle hverdage på Book The Green House. Hvis du vil bruge huset på andre tidspunkter kan du kontakte os og lave en individuel aftale. Du kan også komme forbi til et af vores events.

Vi er et alsidigt netværk med mange kompetencer og kontakter på Lolland og Sydhavsøerne, så chancen for at vi kan hjælpe på den ene eller anden måde er stor. Kom endelig forbi huset en torsdag og tag en snak med os eller kontakt os her.

Jep, The Green House er til rådighed for alle, der har en god idé til et event. Kontakt os med dine gode idéer.

The Green House ligger i Maribo på Lolland. Helt præcist ligger det på Vestergade 33, 4930 Maribo. Kom forbi og sig hej hver torsdag til vores events eller book en rundvisning.

I The Green House er der en masse lækre faciliteter. Huset i sig selv har tre scener, en mobil café og gode præsentations muligheder. Derudover er der podcastudstyr, musikinstrumenter, live streaming, indspilning, symaskiner, t-shirt tryk, gør-det-selv værktøj, bordtennis, bordfodbold, projektor, kaffeudstyr, gigant kaste gris, stigegolf, slackline, surroundsound med storskærm, playstation, male og tegneredskaber og meget mere.

Se alle faciliterne her.

The Green House er fyldt med gode mennesker. Kom ind forbi om torsdagen, når vi holder events og så er chancen stor for at du finder nogle, der kan sparre med dig om din idé. Du kan også blive en del af vores iværksætter co-working setup med andre iværksættere, der har eksklusiv adgang til The Green House hver mandag. Eller kontakt os hvis vi skal lave et projekt sammen.

The Green House er et non-profit projekt drevet af foreningen Iværksætter Lolland. Det er medlemmerne, der sætter dagsordenen i huset med hjælp fra projektleder, Amalie Knirke.

Det kan DU!
Alle kan bruge eller booke The Green House. Hver torsdag har vi åbent for pop-up caféen og der er events i huset arrangeret og/eller ønsket af brugerne.

Resten af ugens dage kan huset bookes til events, møder eller lignende af vores medlemmer eller private aktører, der har brug for inspirerende rammer og lækkert udstyr.

Hvis du gerne vil i gang med at brug huset kan du enten komme forbi en torsdag, når der er åbent hus eller tage et smut forbi vores eventkalender og se om der er et event, som er relevant for dig. Du kan også booke huset til dine egne møder og events eller kontakte os, hvis vi skal starte et fedt projekt sammen.

Som medlem kan du få endnu mere ud af huset samt en masse fordele og rabatter. Der findes forskellige medlemskaber, så du kan finde det, der passer bedst overens med, hvad du gerne vil bruge huset til.

Først og fremmest, fordi vi har Lollands sejeste fællesskab, hvor der er højt til loftet og gode mennesker, der har lyst til at hjælpe hinanden i mål. Derudover får du adgang til en masse lækre faciliteter heriblandt podcastudstyr, musikinstrumenter, live streaming, indspilning, symaskiner, t-shirt tryk, gør-det-selv værktøj, bordtennis, bordfodbold, projektor, kaffeudstyr, gigant kaste gris, stigegolf, slackline, surroundsound med storskærm, playstation, male og tegneredskaber og meget mere.

Ah ja, og så er du med til at skabe et levende og ungt Lolland for The Green House er startet og udviklet af, for og med unge.

Se medlemskaberne her

Vi har flere forskellige medlemskaber og du kan blive medlem fra 59 kr. om måneden. Med vores Forever Young medlemskab kommer du med til eksklusive events, får rabatter i caféen, på booking og events.

Nej, vi vil ikke holde på dig, hvis du får andre gode idéer. Der er derfor ikke nogen bindinger på vores medlemskaber og medlemskaberne kan opsiges løbende.

Oplev stemningen

Pop-up café og events Hver torsdag i The Green House